Årlige udnævnelser
Oktober 2006
Årlige udnævnelser
Sølvplade Troense Kajakklub hædrer ved standerstrygningen den kvindelige og mandlige roer som gennem sæsonen fra 1. okt. – 30.sept. har roet flest km. Dette markeres ved, at deres navne indgraveres på en lille sølvplade, der påsættes pagajbladet, som hænger i klubhuset.
Pagajblad Ved årets standerstrygning overrækkes et miniature pagajblad - et emblem - til medlemmer der samlet har roet følgende km:
Bronze: 1.000 km Sølv: 5.000 km Guld: 10.000 km Medlemmer, der allerede har roet ovennævnte antal km, vil være berettiget til at modtage ét emblem svarende til det højeste antal roede km. Emblemet tages i brug første gang i 2010. Henvendelse til: Jan Rueløkke.
Årets medlem Hvert år inden standerstrygningen udpeger bestyrelsen et medlem, som i årets løb har gjort sig positivt bemærket. Bestyrelsen ser gerne, at klubbens medlemmer retter henvendelse til formanden med kandidater. Navnet afsløres til standerstrygningen og markeres med en kort omtale m. begrundelse for valget. Udover selve æren modtager "Årets medlem" en gave.
Kriterier for udnævnelsen kan fx være:
- at årets medlem har vist initiativ til glæde for klubbens medlemmer.
- at årets medlem har været igangsætter af nye tiltag,
- at årets medlem har bidraget med en betydelig arbejdsindsats i årets løb.
|