Bestyrelsen og dens forretningsorden

 

Marts 2005

 

Bestyrelsen

og dens forretningsorden

 

§ 1.  Bestyrelsens sammensætning

 

Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som vælges i henhold til vedtægternes § 6.

Genvalg kan finde sted.

 

 

§ 2.  Bestyrelsens opgaver og ansvar

 

På første møde efter generalforsamlingen fordeles de arbejdsområder, som ikke umiddelbart fremgår af valget, blandt bestyrelsen.

Kassereren og formanden udarbejder budget, som forelægges bestyrelsen ved mødet i januar til godkendelse.

Kassereren fremlægger balancen ­ 2 gange årligt.

Formanden er postansvarlig og klubbens postadresse er formandens.

Bestyrelsen hæfter ikke personligt for evt. klubgæld. Den modtager ikke

honorar for sit arbejde. Administrationsomkostninger og telefon-omkostninger godtgøres.

 

 

§ 3.  Bestyrelsens møder

 

Bestyrelsen fastlægger og offentliggør datoerne for årets bestyrelsesmøder.

Sekretæren udsender dagsorden til bestyrelsen senest 1 uge før planlagt

bestyrelsesmøde.

 

Dagsordenen skal indeholde flg. faste punkter:

 

1.    Godkendelse og underskrivelse af referat.

2.    Siden sidst - herunder modtaget post.

3.    Orientering fra udvalgene:

         -  Tur/aktivitetsudvalget.

         -  Børne- og ungdomsudvalget.

         -  Instruktionsudvalget.

         -  Materiale/hus-udvalget.

Eventuelt.

 

Ønskes yderligere punkter optaget på dagsordenen, skal disse meddeles til sekretæren senest 1 dag før udsendelsesdatoen for dagsordenen. Punkter kan kun undtagelsesvis optages på dagsordenen på selve mødet.

Bestyrelsesmøderne ledes af en ordstyrer.

Dagsordenen for bestyrelsens møder offentliggøres ved opslag i klubhuset 1 uge før mødets afholdelse.

Bestyrelsesprotokollen offentliggøres for medlemmerne ved opslag i

klubhuset. Medlemmerne kan udbede sig kopi af protokollen.

 

 

§ 4.

 

Sekretæren udsender/uddeler referat til samtlige bestyrelses-medlemmer senest 1 uge efter hvert bestyrelsesmøde.

På det følgende bestyrelsesmøde underskrives referatet af de fremmødte

bestyrelsesmedlemmer. Referaterne nummereres og indsættes i

bestyrelsesmappen.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede.

Beslutninger træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed

bortfalder forslaget.

 

 

§ 5.

 

Bestyrelsens forretningsorden, klubbens budget, regnskaber/revisionsprotokol og bestyrelsesreferater er altid tilgængelige for klubbens medlemmer.

 

 

Vedtaget den 27/3 - 2003.

 

Bestyrelsen:

Jan Rueløkke, Ruth Sommer, Finn Bruselius, Ole Larsen, Lisbeth Lolk Mortensen,

Jan Greisen, Lillian Nielsen.

 

 

 

Webmaster: bruselius@stofanet.dk

Troense Kajakklub
v. fmd. Marianne Berthing
Fåborgvej 129
5762 V. Skerninge 
62 24 13 14