Troense kajakklubs sikkerhedsregler
September 2009
Troense kajakklubs sikkerhedsregler
(Gældende fra 1. juli 2002).
Dansk kano- og kajakforbunds sikkerhedsregler skal følges, derudover gælder for Troense kajakklub følgende regler for tur-/havkajakker:
§ 1 Alle medlemmer skal benytte svømme- eller redningsvest samt
medbringe roovertræk i kajakken. Der skal altid være fastspændt
et øseredskab.
§2 Defekt materiel må ikke benyttes.
§ 3 For myndige personer gælder følgende regler for at få rotilladelse:
-
Man skal kunne svømme
600 m
.
-
Man skal have gennemgået instruktionskursus.
-
Et kajak-instruktionskursus giver ikke ret til at ro i havkajak.
-
Et havkajak-instruktionskursus giver ikke ret til at ro i turkajak.
-
Man skal kunne bjærge sig selv i land ved kæntring, og som minimum kunne entre med makkerhjælp.
-
Der skal laves en skriftlig aftale med instruktør om hvilket roområde og kajaktype, man må benytte. (Sættes i sikkerhedsmappen).
-
Har et medlem roet mere end
100 km
kan der gives tilladelse til at ro uden makker. Tilladelsen gives efter en individuel vurdering af en instruktør.
-
For at få frit roområde gælder at man har roet minimum
500 km
. Herefter er det op til en af klubbens instruktører at vurdere, om den enkelte roer kan få fri rotilladelse.
§ 4 Ror man to eller flere sammen gælder roreglerne for den mest
erfarne, og vedkommende er ansvarlig.
§ 5 Alle klubkajakker er mærket med farvede mærkater.
Grøn er turkajak – Gul er let kapkajak – Rød er kapkajak.
§ 6 Medlemmer skal selv sørge for at få opdateret sine roaftaler.
§ 7 Medlemmer under 18 år kan i specielle tilfælde opnå rotilladelse
efter aftale med instruktør og forældre.
September 2009
Regler for overgang fra
hav- til turkajak og omvendt:
Et medlem der ønsker ro-ret til anden kajaktype, henvender sig
til en instruktør. Denne sørger for at følgende gennemgås:
A. Praktisk roning med fokus på teknik og balance.
B. Materialekendskab.
C. Kæntring med dækken.
D. Praktisk entring med og uden makkerhjælp
(Pagajflyder til havkajak).
E. Lægge til og fra kyst.
F. Instruktøren laver ny roaftale.
Hovedprincip
Det er medlemmers eget ansvar at følge klubbens retningslinjer og at holde sine færdigheder ved lige.
Oktober 2006
Regler for vinterroning
Gældende fra Standerstrygning til Standerhejsning
§ 1 Tilladelse til at ro med makker kan gives til personer der
sammenlagt har roet mere end
500 km
.
§ 2 Tilladelse til at ro alene kan gives til personer der sammenlagt
har roet mere end
1000 km
.
§ 3 Aftale om vinterroning indgås mellem roeren og en af de
instruktører der giver roaftaler, og skrives i sikkerhedsmappen.
§ 4 Ikke myndige medlemmer skal have tilladelse af forældre og
bestyrelse, hvis de vil ro om vinteren
§ 5 Vinterroning i turkajak er tilladt indenfor roområde 2.
§ 6 Vinterroning i havkajak er frit.
§ 7 Man skal ro så tæt ved land som muligt.
§ 8 Redningsvest skal bæres.
§ 9 Skiftetøj skal medbringes i kajakken.
§ 10 Roovertræk skal anvendes.
Det er bestyrelsens holdning at det er tilrådeligt at bære våddragt.
Afvigelse fra klubbens vinterregler kan kun ske efter aftale
med bestyrelsen f.eks. ved havneræs eller lign. arrangementer.