Nov
22

19:00 - 21:00

Nov
25

14:00 - 16:00

Nov
25

16:00 - 18:00

Nov
27

19:00 - 22:00

Nov
29

19:00 - 21:00

Dec
2

14:00 - 16:00

Vi har 28 gæster og ingen medlemmer online

Opbevaring af private kajakker

Dette er de gældende regler for opbevaring af private kajakker

  • Man kan komme i betragtning, hvis man er aktiv. Det vil sige, at man som medlem af Troense Kajakklub har roet min. 500 km inden for de 2 foregående år, som opgjort i kilometerstatistikkerne*. Ved børn og unge, kan der - efter indstilling fra udvalgsformanden - dispenseres fra antallet af km. Pladsen kan kun anvendes til det roende medlems egen kajak. I fordelingen af pladser tildeles klubbens aktive instruktører (ikke hjælpeinstruktører) forlods en plads – hvis de ønsker det. Bestyrelsen kan dispensere fra ovenstående**.
  • Kajakken opbevares på eget ansvar. Klubben hæfter ikke for eventuelle skader.
  • Det er Hus- og materieludvalget, der suverænt bestemmer, hvor klubbens kajakker skal ligge, og derefter er det bestyrelsen, der fordeler de overskydende pladser til opbevaring af private kajakker***.
  • For tildeling af kajakplads i kommende sæson skal ansøgning sendes til formanden pr. mail senest 1. marts. Ansøgning kan ført sendes, når du har en kajak. Hvis der er yderligere pladser, tildeles de efter først-til-mølle-princippet.
  • Har man fået tildelt en kajakplads og fortsat opfylder kriterierne for at være aktiv, kan man kun miste sin plads, hvis klubben er nødsaget til at inddrage den til egne kajakker.
  • Hvis du som medlem af Troense Kajakklub ikke har roet 500 km de to foregående år, kan du risikere at miste din plads til en ansøger, der opfylder kriterierne for at være aktiv. I god tid inden 1. marts vil du få at vide, hvis du ikke længere er berettiget til en plads. Pladser skifter dog kun ejer 1. marts eller efter aftale med bestyrelsen.
  • Har et medlem overhovedet ikke roet et år, vil medlemmet blive bedt om at hjemtage sin kajak.

* Kilometerstatistikkerne kan ses i Rokort, og er baseret på de data, som det enkelte medlem selv taster ind i forbindelse med hver tur på vandet.

** Dispensation gives kun for 1 år af gangen og max. 2 år i træk. Ansøgning om dispensation ift. kommende sæson skal være formanden i hænde (pr. mail) inden 1. marts.

*** Da nogle pladser er mere attraktive end andre, er pladserne fordelt efter denne liste (kun tilgængelig for medlemmer). Det er ens anciennitet (tidspunktet for ansøgning om plads), der bestemmer ens plads på listen.

Reglerne er revideret på bestyrelsesmødet d. 9.2.16