Nov
22

19:00 - 21:00

Nov
25

14:00 - 16:00

Nov
25

16:00 - 18:00

Nov
27

19:00 - 22:00

Nov
29

19:00 - 21:00

Dec
2

14:00 - 16:00

Vi har 52 gæster og ingen medlemmer online

25 år med kajakklub

25 år med kajakklubUgeavisen Svendborg 26. maj 2015

 

Troense Kajakklub fejrer 25 års jubilæum

Lørdag d. 30 maj fejrer Troense Kajakklub sit 25 års jubilæum. Dagen starter med en rotur til Vindebyøre, hvor der er te, kaffe og rundstykker til alle deltagere.

Kl. 14 er der er reception, hvor der både er præsentation af klubbens nye, sponsorerede kajakker, opvisning i rul ved Andreas Holm, tidligere danmarksmester og medlem af klubben samt musik og et let traktement.

Om aftenen er der gallamiddag for klubbens medlemmer.

Klubben, der har til huse på havnen i Troense, har de sidste mange år haft et stabilt medlemstal på omkring de 200, hvoraf de 20 er børn og unge. Også i år vil to hold nybegyndere blive frigivet og dermed få adgang til mange skønne naturoplevelser på havet såvel som på de danske åer. En weekend-åtur er således fast på programmet hvert år. En enkelt gang har den endog gået til Treene i Tyskland.

”Ud over klubaftener har vi et hav at arrangerede ture og andre arrangementer i løbet af en sæson, som også inkluderer vinterhalvåret. Her er der lige så mange tilbud som om sommeren”, siger Marianne Berthing, der er formand, og som selv startede med at ro kajak for at optræne muskulaturen efter en diskusprolaps.

Klubben har på samme måde haft stor betydning for en gruppe brystopererede, der efter et særligt tilrettelagt kursus er blevet en aktiv del af klubben.

Klubben har i sine unge dage fostret flere talenter som f.eks. Anne Lolk, der i flere år var på kajaklandsholdet. Hun stoppede som firdobbelt verdensmester i 2009 for i stedet at ro det kajakroere kalder ”baglænsroning” og håber nu på at kvalificere sig til OL. Også et par af de unge polokajakspillere er i dag at finde på landsholdet.

Medlemmerne i Troense Kajakklub er i dag overvejende motionsroere. ”En af kvaliteterne ved Troense Kajakklub er det omfattende sociale liv, hvor det at spise sammen er et væsentligt element både på kajakturene og som afslutning på flere af årets traditionsrige arrangementer”, slutter Marianne Berthing.