Sep
25

16:30 - 19:00

Sep
26

17:00 - 21:30

Sep
26

20:00 - 20:45

Sep
28

17:00 - 19:00

Okt
2

16:30 - 19:00

Okt
2

19:00 - 22:00

Vi har 46 gæster og et medlem online

Å-turen 2012

Hvad laver Erling?Logistikken var under hele turen i top. Der var kajakker og biler de rigtige steder. Det var meget vel planlagt, stor tak til tur-udvalget for det store arbejde.

Vi har det, å, å..... årets Å-tur blev en "kogende" oplevelse, Au, Au, Au

Først en lille ordforklaring: En å hedder Au på tysk. En kog er et, med diger beskyttet, marsklandskab ved Nordsøen. Ordet kog er et låneord fra Nordfriesen. Kogene dannes ved inddæmning af lavvandsområder. Det inddæmmede areal tørlægges derefter ved afvanding, således at det nyvundne land kan dyrkes og eventuelt bebygges. Da det inddæmmede land ligger under havnivauet, må området hele tiden afvandes ved hjælp af kanaler og pumper.

Lørdag

Velfortjent pauseVi drog af sted fra Svendborg lørdag morgen kl. 7.30 og ankom planmæssigt til Rens. Vi stak kajakkerne i Sønderå ved byen Rens, hvor en familie på ca. 25 medlemmer skulle af sted på kanotur samtidig med os. Så det første stykke af ruten gik, dels med at få de rigtige drej rundt i åens bugtninger, og dels med at manøvrere udenom kanoer, der sad fast mellem sivene i kanten. Sivene flankerede bredderne på begge sider af åen og begrænsede udsynet over det flade landskab, vi passerede igennem.

Tid til middagslur?Efter et par timers roning holdt vi en velfortjent frokostpause et sted, hvor vi kunne bære kajakkerne på land. På vores videre færd nåede vi til et gammelt toldsted, hvor der var lagt en afspærring ud, så plantematerialet kunne opdæmmes. Her måtte vi finde et sted at gå i land, og bære kajakkerne til næste brugbare isætningssted, så vi kunne komme videre ad Vindtved Kanal. Den førte os til Grønå, hvor vi, omkring Ubjerg Kog, kom til at ro i en plantegrøde så tyk, at man næsten kunne gå på den. Nogle steder var der kun smalle passager, hvor pagajen kunne sættes i vandet uden at møde modstand fra planterester. Vi fortsatte igennem Tønder Kog, og nåede godt brugte frem til Tønder Roklub efter 21,5 km. Her lagde vi kajakkerne op for natten og gik til vandrerhjemmet, hvor vi blev installerede på værelserne omkring kl. 17. Vi havde aftalt spisning ca. kl. 18, så vi kunne nå en tur over grænsen og hilse på Calle og måske se lidt Sort Sol.

Venter på sort solFuldmånePå den tyske side af grænsen stod vi så kort før solnedgang, vedholdende og meget tålmodige, og ventede på at den sorte sol skulle stige op over rørskoven. Den eneste, der var mere vedholdende end os, var rørhøgen, som fløj rundt imellem rørene forgæves spejdende efter stære, mens den ignorerede de mange digesvaler, der var i luften.

 

Det eneste, der steg op over horisonten var fuldmånen, men den var nu også flot at se på.

Bente serverer Tote TantenDorte og Steen nyder Tote TantenVel tilbage i Tønder Roklub kom der "kog" i gryderne, da Bente varmede kakao til Tote Tanten, så vi alle varme og trætte kunne gå i seng.

 

 

Søndag

I Tønder slutter turen for EgonNæste morgen roede vi videre omkring kl. 10. Egon havde døjet med sin dårlige ryg på den første etape og traf den kloge, men svære, beslutning at stoppe og blive afhentet i Tønder. Vi afventede om Inger, som havde halsbetændelse, også ville trække sig, men hun valgte at gennemføre, den seje kvinde.

PauseVi satte nu kursen mod Magister Kogen, som er et fuglereservat. Her så vi bl.a. en fiskeørn, rørspoven og silkehejrer. Der var mange fugle i spil, både i naturen og på Torbens fugleprogram på computeren. Det havde vi stor glæde af. Jeg ved nu f.eks. hvordan en natravn og en rørspove siger.

 

FrokostDer havde været en del snak undervejs om, at det ikke var en rigtig å-tur, hvis der ikke var nogen, der havde været en tur i vandet. Det syntes jeg var en skam og besluttede, at det ville jeg gøre noget ved. Steen havde åbenbart fået den samme idé, så da vi på et tidspunkt, efter at havde krydset Rudbøl Sø, skulle på land og spise frokost, valgte vi begge at tage en lille tur i åen. Gamle traditioner skal jo holdes i hævd, ikke?

LisEfter Rudbøl Sø fortsatte ruten ad Vidå frem mod Højer Sluse, hvor vi vaskede og pakkede kajakkerne, inden vi vendte næsen mod det sydfynske igen. Der var en vis træthed at spore på hjemturen, men det var en fantastisk følelse at drage hjem, trætte og mætte af fælles oplevelser, og med visheden om at man gjorde det. Tusind tak til Torben, Vibeke, Nina, Uffe, Egon, Ulrik, Dorthe, Steen, Elise, Erling, Bente, Lis, Inger og Lis for en uforglemmelig oplevelse.

Birgit Skovø-Nielsen