Serverfejl
Fejlen er rettet. Det er igen muligt at lade sig registrere.
Når du har ladet dig registere, og mens du venter på webmasterens verificering, kan du jo kigge på billederne i Galleriet.
Kajakker til salg
Bestyrelsen har besluttet at sælge de kajakker, der ikke bliver brugt eller brugt mindst. I første omgang sælger vi de 3 gule Hasle Expedition H5, H6 og H7.
Salget foregår ved auktion over nettet. Kunne du bruge en "sommerhuskajak", så gå ind i forummet og byd. Auktionen udløber henholdsvis d. 1., 3. og 5. juni kl. 20.00. Opnår kajakkerne ikke bud over 1.000 kr. pr. stk. sælges de via Gul&Gratis.
Tak til Nicus Nature
Nicolai har fået produceret nogle grønlandspagajer i kulfiber. Kvaliteten er endnu ikke helt i top, hvorfor vi har fået 5 pagajer fra den første produktion. De kan selvsagt ikke holde til så meget. De er derfor kun til kvinder og slet ikke til rul. De står i hjørnet i Pilehuset, og der er sat et skilt op med ovenstående oplysninger.
Nyt på sitet
OBS på, at der er oprettet en mappe i Galleriet, der hedder Mandag aftener 2012. Den 7. maj, var både børn og unge og nybegynderne fra hold 2 på vandet.
Hold øje med tilbudene under menupunktet Eksterne tilbud i Medlemsmenuen. Det strømmer ind med invitationer til ture/arrangementer.
Under menupunktet børn og unge findes der nu en aktivitetsplan for 2012
Se billederne fra lørdagens arbejdsdag under Galleri -> Arbejdsdag 28. april 2012
Veludført arbejde
22 friske medlemmer var mødt frem til arbejdsdagen og fik ordnet skrænten, klippet hæk, ryddet krat, kørt affald på genbrugspladsen, fejet tag, tømt tagrender, fejet fliser, skuret bro, slæbt kajakker frem og tilbage til vaskepladsen, vasket og repareret kajakker, ryddet op i Pilehuset, vasket hylder og gulv, købt ind, lavet frokost, ryddet op og socialiseret.

